I år skal vi have juletræ!
Jeg bor alene med mine børn i et lille rækkehus og det er tredje jul, vi bor her. Indtil nu har vi ikke haft juletræ. Jeg har ikke syntes at pladsen var der og vi holder ikke jul hjemme. Men i år skal det være. Vi skal have et (omend lille) juletræ i stuen.
Planen er at købe ét i starten af december og så pynte det løbende gennem måneden. “Heldigvis” blev næsten alt det gamle julepynt spist af mus sidste år, så det er en kærkommen undskyldning for at lave helt nyt og i den forbindelse var min yngste datter på 8 og jeg i dag en tur forbi butikken med den grimmeste hjemmeside, men med et dejligt stort udvalg til fornuftige priser: Terapi Hobby (alene navnet er en vinder).
Her ses dagens udbytte; vi starter produktionen i det små i morgen.

Det bliver helt sikkert flottere end vores træ. Vores pynt var rådnet op i løbet af efteråret… og muggen pynt duer ikke.
Men det kan du jo selv se, for vi ses jo til jul.
Glæder mig.
KNUS fra din søster
Hej Julie,
Vi har fået lavet en del – og der kommer billeder meget snart. Hvis I mangler, kan vi jo altid strippe vores træ inden vi kører til Sjælland og genbruge det.
kh Mads.